mandag den 5. oktober 2015

Blogging og stilladsering

Så er min dag som eksaminator slut. Samtidig var det første premiere på et nyt undervisningsdesign, jeg har implementeret. Eksternt evalueret. Vi kom i hvert tilfælde et stykke over landsgennemsnittet. Jeg er på sporet af noget, tror jeg.

Jeg har indført obligatoriske E-bøger i Kultur og aktivitetsfagene på den pædagogiske assistentuddannelse. I virkeligheden er konceptet ikke så svært. Jeg har lavet nogle E-bogs skabeloner, som eleverne udfylder løbende. Eleverne skriver om teori, praksis og refleksioner. Jeg har angivet max. længder, og lagt et ”stramt design”. Det gør dem trygge ved opgaven. De kan fokusere på indholdet. De afleverer, får respons, retter og arbejder videre. Jeg er inspireret af Bruners ”scaffolding”. Set i forhold til min målgruppes læringsforudsætninger er der mange argumenter for denne didaktik. Det er ikke det der er til diskussion.

Men i stedet –kan man arbejde med scaffolding (stilladsering) i en Blog og hvilke gevinster får man? For mig at se kommer stilladsering med klare minimumskrav og forventningsbeskrivelser til antal af indlæg og indholdet af disse. Det bliver ikke svært at operationalisere. Min bekymring handler om, hvorledes man iscenesætter kommentarer så de både fremmer læring og skaber positiv interaktion mellem bloggeren og debattøren. Mine erfaringer inden for målgruppen er, at de identificerer sig så meget med indholdet, at der let kan opstå spændinger mellem debattør og blogger.

Jeg faldt over begrebet promtere[i]. Det er for mig at se også et stilladseringsredskab, der kunne være en farbar vej. Ved hjælp af gode promtere kan jeg scripte træning i at kunne give konstruktiv kritik. Dermed vil bloggen jo ikke bare være at en blog med fokus på faglig forståelse, men også en blog, der opøver en faglige kompetencer. Et anden incitament er, at det jo er en tidsrøver, at skulle give tilbagemeldinger på 34 elevers 5 e-bøger. (den der arbejder lærer…og her lærer jeg meget :-) )

At flytte læringsarbejdet tilbage til eleverne, samtidig med, at de lærer det kritiske håndværk. Det er da en gevinst.



[i] (Dohn, Nina Bonderup, and Lars Johnsen, 2009, E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.)

1 kommentar:

  1. jeg deler din bekymring om, hvorledes man iscenesætter kommentarer så de både fremmer læring og skaber positiv interaktion. Jeg oplever sammen problem når jeg skal læse om kommentere på de studerendes indlæg i e-portfolie. Da jeg gennem den studerendes forløb har to kasketter på, først som vejleder, siden som eksaminator for deres kliniske prøve. Oplever jeg ofte at det er svært at kommen med kommentar er får den studerende til at forsætte i egne tanker og refleksioner, de søger ofte efter hvad det er jeg ønsker de skal skrive og undersøge. i E-læring på web 2.0 beskriver Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen lærens rolle og de fordele og ulemper det kan have.
    Jeg er optaget af hvad de kommentar jeg som vejleder har, kan have at betydning for den studerende og hendes / hans frihed til at være refleksiv over egen praksis. Jeg har min erfaring, og mener det er vigtigt at jeg forholder mig åben i forhold til de studerendes refleksion. Dog er der den side af det, at jeg skal sikre mig at de anvender den teori der er undervist i fra skolen til at beskrive og begrunde handlinger fra praksis. Her er det, at jeg ofte oplever at deres refleksion går i stå når jeg kommer med kommenter der indeholder spørgsmål. Det er her de giver udtryk for at det er svært, og at de bruger meget energi på at forsøge at komme med det svar de tror jeg søger. Jeg har forsøgt med flere forskellige måder og tilgange. Men har endnu ikke fundet, hvad jeg synes er den bedste måde.

    SvarSlet