Skrivedidaktik - det virker på mig

Det er snart tid til at aflevere min refleksionsopgave om bloggens læringspotentiale. Jeg er blevet optaget af skrivedidaktik. Kringstad og Kvithyd[i] påpeger at muligheden for en skrivedidaktisk læringsproces fremmes at følgende 5 faktorer:

• 1.       Der skrives ud fra fagets præmis
• 2.       Bloggen vurderes formativt
• 3.       Der arbejdes med strategisk skrivning
• 4.       Rammesætning af skriveprocessen
• 5.       Skab et klasserum, der diskuterer tekst og skrivning

Jeg blev nysgerrig på indlæggene i min egen blog. Her er hvad jeg fandt ud af, da jeg kiggede opgavebeskrivelsen og alle mine indlæg + kommentarer igennem.

Ad.1 Fagets præmis er opfyldt, fordi vi som studerende bruger bloggen som læringsmetode til at lære om bloggen. Derved får vi kendskab til bloggen som media[ii].

Ad. 2 I de kommentarer jeg har fået på min blog ses det, at jeg selv og mine medstuderende giver formativ feedback. Jeg har fået hjælp i min proces omkring bloggens design, samt de emner jeg er optaget af.

Ad. 3 I forhold til denne opgave har vi ikke arbejdet med strategisk skrivning i det formelle læringsrum, men jeg har øvet mig i forskellige udtryk.

Ad.4 Skriveprocessen har været rammesat igennem opgaveformuleringen. Vi har arbejdet med vores kvalifikationer inden for design, kommentering samt indlæg. Vi har arbejdet med vores kompetencer (refleksion) i forhold til bloggen i egen arbejdspraksis. 

Ad.5 Underviseren har taget initiativ til, at der er blevet skabt et klasserum omkring bloggen. Jeg har været i et undersøgende felt, hvor der har været mulighed for at blive inspireret af hinanden, samt at diskutere tekst og skrivning. Klasserummet har forandret min skrivekultur.

Kringstad og Kvithyd´s siger, at når de 5 principper optræder samtidig opstår der dybdelæring. Ergo jeg har lært i dybden om bloggen. Har jeg så det?

Ja for søren. Jeg er blevet helt bidt af blogging. 

Er der nogle der følger mig? Ved det ikke. Det er en motivationsfaktor, det indrømmer jeg. 

Jeg tror jeg bliver ved....måske omkring et emne, en passion eller???

Det levende ord 2.0 = blogging

---

[i] (Nationalt Videncenter for Læsning, 2014)

[ii] Media refererer til Malcom Ross æstetsike diskurs omkring udtryksformer (Austring & Sørensen, 2011)

Blogging og skrivedidkatik

Det er vigtigt at udvikle viden uafhængig af sproget, 

for man skal bruge sproget til at udvikle viden

I dag har jeg indkredset min læreproces omkring bloggen. Jeg er blevet klar over hvor meget læring, jeg faktisk har skrevet mig frem til. Derfor er jeg gået på opdagelse omkring skrivedidaktik. Godt nok er min målgruppe ikke folkeskolen, men jeg synes, at der er nogle rigtig spændende bevægelser igang i forhold til literacy, som også peger ind i pædagoguddannelsen, hvor jeg er hjemmehørende.
 
Jeg stødte på en artikel omkring principper for skrivedidaktik, som jeg varmt kan anbefale. Ja faktisk er tidskrifterne på  viden om læsning utrolig spændende. Men  Kringstad og Kvithylds artikel er noget særligt.
Den peger på, at især svage elever har et stort udbytte af "skrivedidaktik". Samtidig løftes det faglige niveau over en bred kam med højere gennemførelses-procent til følge. Artiklen giver 5 principper for skrivedidaktik. Jeg tror at det måske kan være vejen til beskrive hvilke roller en underviser kan have i forhold til at kommentere på eleverne blogge og som en sidegevinst mindste frafaldet.

Design for sprog-generte

	Jeg tog en rundtur på holdets blogs for at få lidt inspiration. Der faldt jeg over Troels´ blog. Designet var absolut lækkert. Skulle jeg vælge hjemmeside eller blog layout var det absolut en retning jeg kunne gå i. Troels´s blog er interessant i sit design fordi den i sin grundstruktur ikke appellerer til overvældende mængder af tekst.
Sammenligner man med min blog, har jeg tænkt den som mere tekstbåren. Jeg arbejder med elever som er sprog-generte. Jeg er sikker på, at hvis de så min blog som inspiration til deres egen, så kunne det have en afskrækkende effekt. Skal jeg bruge blogs i min undervisning vil jeg da kraftigt overveje, om ikke jeg i første omgang skal guide dem til at vælge mindre teksttunge skabeloner. Det kan også løses med lidt HTML kode, akkurat som jeg lige har gjort nu. Jeg prøver det lige af for en stund.		Sprog-generte kan med fordel have af en blogskabelon med et let design

Kan man kommunikere med et æstetisk indlæg?

I går havde jeg ideen til et herligt indlæg. Det sad i fingrene. Det var faktisk på vej ud. Men så var det, at en af mine piger kiggede ind. Kildelæsningen til SRO drillede, afleveringsfristen var tæt på. Der er jo heldigvis situationer, hvor man er vigtig i de unges ellers selvstændinge liv, og så er det bare at gribe disse.

Kilden blev samlæst, diskuteret og på den anden siden af midnat var hun klar til at skrive videre. Jeg var faktisk også klar til at skrive, da der poppede en film ind på FB. Jeg er Dreamworks fan. Deres animationsfilm er teknisk og æstetisk overlegne. Denne her var ingen undtagelse.

Skæbnen ville, at netop den film på mange måder var en æstetisk parafrase over det jeg netop havde stået i. At tilsidesætte ens behov, for en stund kvitte job, pensum og blogindlæg, for at hjælpe en, som har brug for lidt luft under vingerne.

Når jeg bliver ramt af en æstetisk oplevelse skal den bundfælde sig. Jeg er selv kunstner, og kan derfor ikke altid gøre for, at nydelsen og tankerne for en stund tager over. Da jeg var kommet ud af oplevelsen var klokken 1.00 og jeg havde lovet mig selv en forholdsvis tidlig sengetid. Derfor var intet mere nærliggende, end blot at dele filmen. For mig sagde den alt, var det der fyldte....og så gik jeg i seng.

At blogge handler jo om at give sig selv til kende, at turde dele sine tanker. Men det at bruge bloggen i en undervisningssituation kræver naturligvis en række etiske overvejelser omkring synlighed og temaer. (Dohn & Johnsen, 2009)
Men jeg underviser i æstetisk kommunikation. Jeg skal lære mine studeredende hvordan de får en pige, der har været udsat for incest til at kommunikere sine følelser, mærke sig selv igen. Det barn, hvis forældre skal skilles har meget, det skal af med. Den dreng som er hemmelig forelsket...i en anden dreng, har også brug for at fortælle det til alle. Her kan man som novice jo godt tænke, at netop disse eksempler, fordrer anonymitet og begrænsning i temaer. Det er faktisk forkert (Sørensen 2011). Eksponeringen i det offentlige rum er metoden, hvormed man generobrer sin integritet. Det er derfor kunsten eksisterer. Det er igennem den, at man kan udtrykke det u-udsigelige.

Men der er en etisk grænse for, hvilke kommunikationsmetoder, der er mest hensigtsmæssige. Der er en grænse for styrken af ens egen robusthed i forhold til det at blive konfronteret med det budskab man sender ud. Det er altså ikke altid at ord og sprog er det mest velegnede. Men ord og sprog er jo tæt forbundet med Bloggen som fænomen. Men er det mon muligt, at oprette en blog, hvor brugernes indlæg i overvejende grad består af kunstneriske bidrag. Film man kan lide, billeder der giver mening og måske senere billeder, musik, malerier m.m. man selv har lavet? Altså en æstetisk eksponering af sit budskab, hvor selve det at trykke på knappen [send] er det første spæde skridt i retningen af den symbolske generobringen af selvet? Men er det så en blog? Kan der opstå en dialog? Det vil jeg fundere lidt over i dag.

Nogle gange er ord overflødige - eksempel på æstetisk formidling

First Flight - O Primeiro Voo

Blogging og stilladsering

Så er min dag som eksaminator slut. Samtidig var det første premiere på et nyt undervisningsdesign, jeg har implementeret. Eksternt evalueret. Vi kom i hvert tilfælde et stykke over landsgennemsnittet. Jeg er på sporet af noget, tror jeg.

Jeg har indført obligatoriske E-bøger i Kultur og aktivitetsfagene på den pædagogiske assistentuddannelse. I virkeligheden er konceptet ikke så svært. Jeg har lavet nogle E-bogs skabeloner, som eleverne udfylder løbende. Eleverne skriver om teori, praksis og refleksioner. Jeg har angivet max. længder, og lagt et ”stramt design”. Det gør dem trygge ved opgaven. De kan fokusere på indholdet. De afleverer, får respons, retter og arbejder videre. Jeg er inspireret af Bruners ”scaffolding”. Set i forhold til min målgruppes læringsforudsætninger er der mange argumenter for denne didaktik. Det er ikke det der er til diskussion.

Men i stedet –kan man arbejde med scaffolding (stilladsering) i en Blog og hvilke gevinster får man? For mig at se kommer stilladsering med klare minimumskrav og forventningsbeskrivelser til antal af indlæg og indholdet af disse. Det bliver ikke svært at operationalisere. Min bekymring handler om, hvorledes man iscenesætter kommentarer så de både fremmer læring og skaber positiv interaktion mellem bloggeren og debattøren. Mine erfaringer inden for målgruppen er, at de identificerer sig så meget med indholdet, at der let kan opstå spændinger mellem debattør og blogger.

Jeg faldt over begrebet promtere[i]. Det er for mig at se også et stilladseringsredskab, der kunne være en farbar vej. Ved hjælp af gode promtere kan jeg scripte træning i at kunne give konstruktiv kritik. Dermed vil bloggen jo ikke bare være at en blog med fokus på faglig forståelse, men også en blog, der opøver en faglige kompetencer. Et anden incitament er, at det jo er en tidsrøver, at skulle give tilbagemeldinger på 34 elevers 5 e-bøger. (den der arbejder lærer…og her lærer jeg meget :-) )

At flytte læringsarbejdet tilbage til eleverne, samtidig med, at de lærer det kritiske håndværk. Det er da en gevinst.



[i] (Dohn, Nina Bonderup, and Lars Johnsen, 2009, E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.)

Didaktisk dobbelthed - av av det kræver en løbetur

Av av den var værre, genlæser lige mit indlæg. Connectivisme hylder princippet om kvantitet, og her er jeg på vej ind i en kvalitetsdiskurs. Hjælp. Jeg er til begge dele....aha der er bare et svar: Didaktisk dobbelthed. ;-)   - det kan ikke kureres.

(ved du ikke hvad Didaktisk dobbelthed er så besøg gr. 4´s MIL blog)

Tager en løbetur men jeg tænker videre, skal en blog bæres af mangfoldighed med tendens til overflade, ellers skal man møde personen bag. Svaret må komme i mit næste indlæg.

Connectivisme og kærlighed

Så er blogging godt i gang. Jeg forsøger at have bloggen med igennem hele dagen, altså ikke fysisk, men som mit nye læringsrum. Ganske befordrende. Jeg har også til opgave at følge med i mine medstuderendes blogge, og selvfølgelig især i min herlige studiegruppe. Så jeg surfer rundt og er godt i gang med at tilføje alle blogge fra hele modul 1, men det er så her at jeg bliver fanget.

Der står på min blog : "Blogge jeg følger" ikke bare "blogge jeg kender til". Jeg tager mig selv på ordet denne gang. De blogge jeg skriver på, det er faktisk blogge jeg følger. Der var sikkert mange andre af mine kære medstuderendes blogge, der var lige så interessante, men der må være en grænse. Hvor meget kan man følge med i uden det bliver overfladisk, må en blog godt være det? Måske?

Jeg vil ikke lave falsk varebetegnelse. Jeg følger - så godt jeg kan - de blogge jeg har skrevet på. Kriterierne var måske ikke de skarpeste, men jeg skal starte et sted. Ser du ikke din blog her på min liste, og synes den burde være der. Så skriv det som en kommentar til dette indlæg. Så kan jeg se at du var på besøg, og jeg linker tilbage.

Hvordan bliver en blog til en HØN-blog

I mit arbejde møder jeg tit opfattelsen af, at mænd generelt prøver sig frem og kvinder læser brugsanvisninger. Omsat til professionssprog lyder det nok således.  Læringskurven og lysten til at gå i gang med nye IT udfordringer for en uddannelse med 80 % kvinder kan være forbundet med visse udfordringer, ikke mindst for underviseren. Det er en jo en stigmatisering ud over alle grænser, som jeg er sikker på, at mange har rigtig gode modfortællinger omkring. Jeg har faktisk selv nogle stykker. Det her var i virkeligheden blot afsættet til min tankestrøm.

Jeg faldt i testoteron-gryden som barn. F.eks. var dagen i dag afsat til at lave en kort make-over på min blog, derefter læse litteratur samt komme med ideer til en masse spændende blogindlæg. Men ak, ikke længe efter, at det første design var teknisk utilfredsstillende, kastede jeg mig over at finde løsninger. Tekniske (u)muligheder måtte afprøves, jeg blev gode venner med www.ifttt.com og www.hootlet.com, og opdagede pludselig noget omkring, hvordan kommerciel blogging og Facebook opslag fungerer. Tiden gik og nu her sidst på dagen – ja faktisk er det lørdag aften –er der næsten faldet ro på designet, og dog jeg har hidkaldt design ekspertise fra en af ungerne. Det er nok først engang i morgen jeg er tilfreds. Men mine planer for alt det jeg skulle skrive….de forblev planer.

Men hvis jeg faldt i gryden som barn, hvordan kan jeg så videregive min IT tekniske nysgerrighed til mine studerende? Sådan har jeg tit tænkt i jagten på den trylledrik, som sætte mere fut i IKT´en ude på min arbejdsplads. Eller er det i virkeligheden ikke en ønskelig kompetence at dele ud af, det at være mere optaget af rammen end indholdet. Måske er det bare min illusion om at det hyggelige nørderi er noget der har værdi i sig selv? Jeg fik jo ikke produceret nær det antal ord som ellers kunne være blevet nedfældet, selv om jeg er sikker på, at hvis det ikke lige var fordi Googles YouTube embed´er App ikke lige gjorde som den skulle osv. osv. …så havde jeg nået det hele.

Tilbage står det faktum, at dagens læring var mest i retning af det tekniske, men det var jo sjovt, det giver kompetencer, jeg lærer noget, også selv om jeg ikke fik skrevet mere end dette her. Men nu ser bloggen ud som jeg vil have den. Jeg er blevet klogere. IKT kompetencer drejer sig ikke kun om skriftlighed.

Hvor vil jeg hen med dette? Jo næste gang jeg beder en gruppe arbejde med blog, vil jeg også bedømme bloggens tekniske og designmæssig udformning. Måske sætter det fut i drengenes lyst til at deltage mens de iagttager pigernes skriblerier, og måske kigger pigerne lidt med mens drengene nørderi…..så måske ender det med, at bloggen kan gå hen og blive til en HØN.