fredag den 9. oktober 2015

Design for sprog-generte

Jeg tog en rundtur på holdets blogs for at få lidt inspiration. Der faldt jeg over Troels´ blog.
Designet var absolut lækkert. Skulle jeg vælge hjemmeside eller blog layout var det absolut en retning jeg kunne gå i.
Troels´s blog er interessant i sit design fordi den i sin grundstruktur ikke appellerer til overvældende mængder af tekst.
 Sammenligner man med min blog, har jeg tænkt den som mere tekstbåren. Jeg arbejder med elever som er sprog-generte. Jeg er sikker på, at hvis de så min blog som inspiration til deres egen, så kunne det have en afskrækkende effekt.
Skal jeg bruge blogs i min undervisning vil jeg da kraftigt overveje, om ikke jeg i første omgang skal guide dem til at vælge mindre teksttunge skabeloner. Det kan også løses med lidt HTML kode, akkurat som jeg lige har gjort nu. Jeg prøver det lige af for en stund.
Sprog-generte kan med fordel have af en blogskabelon med et let design

2 kommentarer:

  1. God ide Steen. Netop de overvejelser har jeg også gjort i forhold til at anvende blogs for vores elever. Blogs kan jo også bruges som et udstillingsvindue til digitale produkter. Det behøver ikke være fyldt med tekst....
    Men det er måske derfor flere mikroblogging systemer som snapchat, twitter mm er blevt så populære? Maks 140 tegn og vupti du har blogget ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. FÅ ORD ELLER MANGE ORD
      Får lyst til at kommentere på jeres enighed. Alle modaliteter skal i sampil, såvidt er jeg enig. Men måske er det ikke bare et spørgsmål om få eller mange ord? Ordene skal vel også udnyttes optimalt i udtrykket? Efter min opfattelse skal vi passe på ikke bare at smide dem overbord. Kvaliteten af de ord, der kommer med er også et parameter, der skal i spil i undervisningen, så vi ikke bliver ordfattige. Det hjælper os ikke videre. Så fra min synsvinkel bliver netop kvaliteten af samspillet mellem alle modaliteterne inclusive de skrevne ord noget, vi skal kunne tale om og ved hjælp af. Hvad tænker I om det?

      Slet